Gratis udviklingsforløb

Når potentialet i ens omverden forandrer sig, kræver det ofte et skifte i måden at tænke forretning på. Det lyder simpelt, men det er det ikke, når man som SMV-leder har drøntravlt med at drive sin forretning.
Nu har din virksomhed muligheden for at få et udviklingsforløb med fokus på at skabe de forudsætninger, der skal til for at kunne omsætte ”fremtid” til virksomhedsnær, strategisk handling. Du vil gerne skabe vækst, og vi vil gerne hjælpe dig med at se, hvor der ligger nye muligheder.
SME Navigator i en nøddeskal
SME Navigator er et erhvervsfremmeprojekt, hvis formål er at skabe øget konkurrenceevne i danske SMV’er gennem en unik kombination af strategisk fremsyn og kunstig intelligens. Initiativet er for danske SMV’er, som ønsker at skabe vækst og tør kigge lidt ud i fremtiden for at være på forkant med de muligheder, der kommer deres vej.
Det kræver stor forståelse for, hvad der driver forandring i ens forretningsomverden i dag og på sigt – det, som vi kalder ”fremtidsindsigter”. For at hjælpe danske SMV’er med bedre at opnå denne indsigt har vi udviklet et horizon scanning værktøj, som giver mulighed for løbende at udforske relevante trends og udviklingstendenser.
For at skabe reel værdi i din virksomhed skal ”fremtidsindsigter” omsættes til handling og resultater – ”fremtidsparathed”. Derfor faciliterer vi en række gratis udviklingsforløb, hvor vi sammen med jer skaber et stærkt fundament for, at I kan arbejde strategisk med fremtiden.
Sådan ser udviklingsforløbet ud:
Hvad får I ud af udviklingsforløbet?
Virksomheder, der deltager i et udviklingsforløb, får tilknyttet eksperter inden for fremtidsforskning og specialister i strategieksekvering i SMV’er. Eksperterne guider jer gennem forløbet og sikrer, at metoder, mindset og værktøjer bliver gjort håndgribelige og relevante for lige netop dig og din virksomhed. Ved deltagelse i vores udviklingsforløb får du:
• En innovativ og enkel metode til at identificere fremtidige muligheder og opnå potentielle konkurrencefordele.
• Du lærer at arbejde med dit mindset, så du får de absolut bedste forudsætninger for at omsætte kompleks fremtid til virksomhedsnær strategisk handling.
• Du får værktøjer til at gøre din organisation mere modstandsdygtig og agil over for potentielle fremtidige scenarier ved at lave en konkret handlingsplan for, hvordan du skal prioritere.
• Du får mulighed for at komme på forkant med fremtidige mulighedsrum ved at udforske fremtiden inden for udvalgte relevante områder for din virksomhed sammen med eksperter inden for fremtidsforskning, strategi og eksekvering.
Hvad har vi brug for fra jer?
For at deltage skal du blot opfylde disse kriterier:
• I virksomheden skal I have en grundlæggende strategi.
• Mindst to personer skal deltage I både sparring samt workshops. Kom gerne flere.
• Minimum en af deltagerne skal være strategisk beslutningstager, som efterfølgende kan sørge for implementeringen af den udarbejdede handlingsplan.
Det vil være en fordel, hvis I allerede har gjort jer nogle tanker omkring nogle konkrete eksterne udviklinger, som på sigt vil komme til at påvirke jeres virksomheds fremtid. Det kunne fx være ændringer relateret til bæredygtighed, AI, forbrugeradfærd og /eller politiske aktiviteter.
Hvis du tænker, at sådan et forløb ville være værdifuldt for din virksomhed, så har du nu muligheden for at blive en del af initiativet. Deltagelse er gratis, men forudsætter et ambitiøst engagement af virksomhedens ledelse og/eller nøglemedarbejder på strategi. Tilmeld dig på hjemmesiden for at sikre din plads eller skriv en mail til smenavigator@cifs.dk hvis du har nogle spørgsmål.